Blikarbejde

Specialister i blikkenslagerarbejde

Hos Ringsted Blikkenslagerforretning ApS er vores blikkenslagere specialister i at udføre blikkenslagerarbejde. Vi laver alle former for inddækninger, fx af skorstene, altaner, tagvinduer og kviste. Derudover monterer vi skotrender, tagrender, nedløbsrør og andre profiler. Vi kan levere alle profiler i standardmål til henholdsvis privatboliger eller erhvervsbygninger. Desuden kan Ringsted Blikkenslagerforretning ApS skræddersy alle profiler efter specialmål på eget værksted.

Vi udfører blikkenslagerarbejde i materialer som zink, kobber, samt tagbelægning i naturskiffer. Vi lægger stor vægt på, at vores kunder er tilfredse med den ydelse, de får hos os. Derfor rådgiver vi grundigt om de forskellige bæredygtige og vedligeholdelsesfrie materialer, der kan benyttes til den enkelte opgave.

Rheinzink certificering sikrer et højt fagligt niveau

Alle blikkenslagere hos Ringsted Blikkenslgerforretning ApS er  Rheinzink certificerede. Rheinzink certificeringen er en særlig ordning for blikkenslagere og virksomheder i Danmark, der arbejder med zink, som løbende bliver videreuddannet og giver kunderne sikkerhed for en håndværker af et højt fagligt niveau og en garanti for at kundens design udføres upåklageligt. Rheinzink certificeringen er et udtryk for vores holdning til kvalitet, at kun det bedste er godt nok! Rheinzink er de eneste, der yder en 30-årig materialegaranti på zink.​

Det forpligter at yde kvalitet og det forpligter at være medlem af Dansk Håndværk. Derfor er Ringsted Blikkenslagerforretning ApS medlem af Dansk Håndværk, som er omfattet af Dansk Håndværks Garantiordning –  Håndværkergaranti. Håndværkergarantien er medvirkende til at sikre et tillidsfuldt forhold mellem vores kunder og Ringsted Blikkenslagerforretning ApS.

Ringsted Blikkenslagerforretning ApS kvalitetssikrer systematisk alle vores opgaver, hvilket har til formål at fungere som en hjælp til at undgå misforståelser under udførelsen af byggeriet og kan efterfølgende anvendes som dokumentation for kvaliteten af den færdige opgave. 

Hvis du er interesseret i at få en snak om denne form for tagbeklædning, skal du blot kontakte os på
​tlf.  57 84 88 30 eller e-mail  kontakt@larsprintz.dk og hør mere.​